Hjem - Lions Søllerød

Menu

Indien

 Opdateret d. 15-10-2011

Nyt fra Lakshmi Ashram

http://lakshmiashram.dk/  

Lakshmi Ashram er en pigeskole i Uttarakhand-området i Indien, hvor undervisningen bygger på Gandhis teorier om Basic Education. Den er samtidig samlingspunkt for meget af det frivillige arbejde i Himalaya og et sted, hvor landsbykvinderne organiseres til at løse deres egne problemer og forbedre deres livsbetingelser.
Det kan du læse mere om på: http://lakshmiashram.dk  

Lige siden Marie Thøger fra Lyngby i 1970´erne grundlagde "Lakshmi Ashrams Venner" i Danmark, har vi haft et fast sponsorat for en elev og ved vort 50 års jubilæum gav vi Lakshmi Ashram 25.000 kr. til udbygning af køkkenfaciliteterne.

Lone Poulsen - som nu leder "Lakshmi Ashrams Venner" - holder os i nyhedsbreve (senest Sanchar 112/oktober 2011) løbende orienteret om forholdene på stedet, og har i oktober 2011 ved vort klubmøde fortalt om den aktuelle situation (klik på billedserien ovenfor). Det nye køkken blev færdigt i 2010. Vort støttebidrag blev brugt til i den indledende fase at grave ud for fundamentet efter bortsprængning af et klippeparti. Det var faktisk et stort projekt, men bygningen, som er i to etager, er nu færdig. I underetagen er et stort nyt køkken og på første sal et kontor samt et it-lokale til eleverne.

 
Champa Bisht (10/2011)

  
Pigerne hjælper med køkkenindretningen

Lone fortæller videre, at Jaya Pande, hvis uddannelse vi før støttede gennem flere år, nu har forladt Ashrammen for at læse videre i Allahabad. Fra 2009 går vor støtte til Champa Bisht, som nu går i 10. klasse. Champa kommer fra den samme landsby som en ældre ashram-elev Hema Bora, som gav Champa lyst til at blive elev på Lakshmi Ashram. Forbindelsen til ashrammen blev skabt gennem foreningens mangeårige medarbejder, Bimla Behn.

Champa har to søstre og en bror. Hendes forældre er traditionelle bjergbønder, og deres landsby ligger syd for Almora - områdets distriktsby. Deres økonomiske situation er almindelig, dvs. de klarer dagen og vejen. Champa er en meget glad og munter pige, der kommer godt ud af det med alle på ashrammen, og hun gør sig umage med sine studier.

Følg Lions